Et jule-manifest. / A Christmas manifesto.

IMG_0411

Julen er hjerternes fest, lysets fest. Må din jul blive fyldt af lys, glæde og kærlighed. Glædelig jul! / Christmas is the celebration of hearts, of light. May your Christmas be filled with just that: light, joy and love! Merry Christmas!

De seneste par dage har været betonede af et nedsat tempo, som ligger i forlængelse af og i forbindelse med  årets gang og det faktum at det er vinter, hvor vi naturligt ”går i hi” og genoplader til det nye år.

Et spørgsmål, der har vist sig på det seneste at dukke frem fra mørket, er spørgsmålet om hvor tæt på sandheden, virkeligheden og på nuet, man – eller jeg – i virkeligheden er? Og hvorfor jeg holder tilbage? Som jeg kan mærke at jeg gør.

Hvorfor forsøger jeg at passe ind? Det enkle, men ikke nemme, svar er: ensomheden.
Fordi jeg ser hvilken ensomhed der ligger i dét at gå denne vej, at forfølge denne energi, Hjertets energi. Hjertets sti.  Og fordi jeg er bange. Fordi jeg ikke kan se – fra hvor jeg står nu – hvad der befinder sig på ”den anden side”. Men som jeg skriver dette indser jeg også at der er et andet perspektiv at se dette ud fra.

The previous couple of days have been revolving the theme of slowing down which stands in connection with the wheel of the year, with winter, where we naturally hibernate and regenerate for the coming year.

A question has also risen from the depths of darkness these recent days: how close to the “truth”, to reality and to the now am I really? And why do I hold back? Which I feel like I do. Why do I try to fit myself into a box I know full well that I do not fit into?
The simple, but not easy, answer is: loneliness.

Because I see that walking the path of the Heart, my personal path, to follow the energy wherever it leads, does bring with it a loneliness. And I am scared. Not of being alone, really. Just… afraid of the unknown. Of what is “on the other side”. 
But writing this, I realize that there is another perspective to view things from.

Men… hvordan lever jeg min virkelighed? Hvordan praktiserer jeg det?

Svaret kom til mig i en tanke, da jeg vågnede i morges.
Vend blikket til nuet. Hele tiden til nuet. Forhold dig 100 % til virkeligheden – sådan som den ser ud.  Det vil sige, vær tilstede. Giv slip på alle sindets udflugter og gør det til en eksperimentel rejse. Et eventyr. En opdagelesrejse ud og ind i virkeligheden.

Forandring kommer langsomt, skridt for skridt. Og det er sundt nok for ellers ville vi ikke kunne kapere omvæltningerne.

Som Robert Di Neros karakter sagde i går i filmen ”Farvel Til Mafiaen”, som vi så inden vi gik til ro:
Det vigtige er at fortælle sandhenden, uanset om nogen læser det eller ej.
Hvordan fortæller man sandeheden? Man simpelthen bare gør det. Ligeud af landevejen. ❤

Glædelig jul.

But… how do I live my truth? How do I practice what I preach?
The answer came to me in a thought as I awoke this morning.
Turn your attention to the now, always the now. Relate 100% to reality as it is. Meaning, be present. Let go of all the excursions of the mind and make the journey an experimental one. An adventure. A journey of discovery out and into reality.

Change comes slowly, step by step. Which is a good thing otherwise it would be hard for us to deal with the upheval.
As Robert Di Nero’s character said in the movie we watched yesterday evening, “Malavita”: the important thing is to tell the truth, even if nobody is listening.

How does one tell the truth? Simply by doing it and holding nothing back. One step at a time. ❤

Merry Christmas.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s